Hvem er jeg og min familie?
Jeg hedder Anne Trane, og er indehaver af Vorre Dyrepension. Jeg bor på gården sammen med min mand, vores egne dejlige hunde og et efterhånden ukendt antal akvariefisk :o)
Jeg har desuden 7 fastansatte medarbejdere, der alle er dedikerede til at passe din hund på betryggende vis. Vi har også 10 ungarbejdere ansat, der kommer og hjælper, når vi har mange hunde. Derudover har vi også voksne praktikanter, så vi har varme hænder nok 🙂
Min baggrund for at drive hundepension er, at jeg gennem 22 år har været leder af Dansk Dyreværn Århus’ Dyreinternat i Tingskoven i Tranbjerg. Der har mine kerneopgaver været at drive og lede Dyreinternatet og hundepensionen, og derudover at arbejde politisk på at forbedre dyrevelfærden i Danmark.
Da et Dyreinternat også modtager dyr, der har været vanrøgtede, fejlprægede eller på anden vis har ”ar på sjælen”, har jeg opbygget en solid erfaring i at genopbygge tillid, skabe trygge rammer omkring dyrene og håndtere deres stress.
Derfor faldt det også helt naturligt, at jeg, da jeg fratrådte stillingen ved Dyreinternatet, skulle fortsætte med at arbejde med dyr og deres mennesker. Det er det, jeg elsker og brænder for.
Jeg har gennem mit professionelle arbejde med dyr, opnået en særdeles solid viden omkring mange forskellige dyr og deres adfærd. Det være sig dyr med stress, angst, hyperaktivitet, introvert eller ekstrovert adfærd. Jeg har desuden et godt og indgående kendskab til de fleste racer og deres forskelligheder. Jeg har selv trænet hunde i mange år, og har deltaget i et hav af forskellige relevante kurser. Jeg har DKK´s Hundeholder- og Opdrætteruddannelse, Klikkerkursus, Sygdomlære og sygdomsbekæmpelse, rengøring og desinfektion, Ernæringslære, Racekundskab mm., så jeg kommer hele vejen rundt omkring omsorgsfuld pleje af dit kæledyr.
ANNE TRANE • VORRE DYREPENSION