Bestilling og afbestilling:

Husk at bestille pension i god tid – der er rift om pladserne.
Bestilling af pension kan ske via hjemmesidens online-booking eller mail: pension@vorredyrepension.dk Når du har bestilt pension, modtager du en bekræftelse på mail. Du bedes venligst læse den igennem, og sende evt. rettelser til os på mail@vorredyrepension.dk

OBS! Du skal være opmærksom på, at din bestilling er bindende. Vi vil gerne være fleksible, men vi laver vagtplan for vores personale ud fra hvor mange hunde og katte, der er i vores bookingkalender. Derfor er rettidig afbestilling vigtig, og ved for sen afbestilling, ser vi os nødsaget til at opkræve dig hele beløbet for den bestilte periode uanset årsag til afbestillingen – med mindre vi kan afsætte pladsen til anden side, hvilket vi naturligvis vil forsøge.

Eventuel afbestilling skal derfor foretages:

  • Mindst 1 uge før bestilt periode udenfor højsæsonen.
  • Mindst 4 uger før bestilt periode i højsæsonen. Indgår dele af en højsæsonsperiode i din bookning, er der 4 ugers afbestillingsfrist.

Højsæson:

  • Vinterferie – uge 6 + 7
  • Påskeugen samt 2. påskedag
  • Bededagsferien
  • Pinsen
  • Sommerferie – uge 26 – 32
  • Efterårsferie – uge 41 + 42
  • Jul og nytår – 23/12 – 2/1